torsdag den 8. november 2012

Fra hvalp til danmarksmester

Jeg var så heldig, at jeg for et par år siden fik en kursist på et af mine hvalpehold, der virkelig vidste hvad hun ville med sin hund, der var en skøn border collie hvalp på 9 uger ved navn Tiger. Jeg vidste også at hun efter mit kursus, skulle gå til undervisning hos nok danmarks dygtigste LP (lydighedsprøve) instruktør, så vidste godt jeg ikke ville se mere til hende på mine hold. Jeg har dog stået lidt på sidelinjen og, set hvordan det er gået med Tiger i de mange LP konkurrencer han har deltager i, sammen med sin super dygtige ejer. Jeg modtog et billede forleden med Tiger og en masse blær.
Tiger blev i sommers også danmarksmester og, er kåret som årets LP hund i DKK. Så kæmpe tillykke til dan skønne hund. 

Jeg har nu selv fået en lille border collie og, må da indrømme at det giver blod på tanden at se hvad Tiger og hans ejer har præsteret de sidste par år. Vil det kunne lykkes Kiwi og jeg at komme med i eliten? En ting ved jeg og det er, at det kræver en masse tid til træning og, det skal allerede være i hvalpetiden. Det med at træne en del er ikke noget problem, da jeg jo elsker at bruge tid med min hunde og, det er noget jeg ser meget frem til. 
Selv om Kiwi kun er 10 uger, så træner vi allerede hver dag og, det er dejligt at se der komme fremskridt. Meeen der er lang vej endnu og, det er ikke sikkert at Kiwi bliver en elitehund, men så længe vi begge synes det er sjovt vil jeg gå efter det.

Jeg har også en anden border collie Aicha, som jeg godt har overtaget da hun var tre. Til en start så tænkte jeg at jeg ville gå lydighed med hende, men hun tænder ikke på det. I stedet for vil jeg prøve at nå til tops, i den hundesport der hedder Rally´o. For mig, så gælder det om at finde den sport mine hunde synes er sjovt. Hvis mine hunde synes det er sjovt, så synes jeg også det er sjovt. Det med at lave noget med ens hund og den ikke synes det er sjovt, det er der bare ikke noget ved. 

Så sidder du og tænker, hvad vil min hund synes er sjovt at lave?,  så prøv lidt af hvert. Find noget i begge synes er sjovt, det er jo ikke nødvendigt at konkurrer i det, bare at både du og din hund synes det er sjovt. Jeg synes at alle hunde fortjener at gå til en eller anden for for træning, eller bare blive trænet med til hverdag. De er kloge dyr der trives bedst ved at lave lave noget, hvor de skal bruge deres hoved.

Så kom ud af den varme stue, grib godbidderne og hav en rigtig god tid med din hund. 

Rigtig god træning og potedask Clara, Aicha og Kiwi


fredag den 5. oktober 2012

Så er der ikke længe til...

Ja, så er der ikke længe til at min lille border collie, Kiwi, flytter ind i det lille hjem. Hun er en skøn lille border collie fra kennel Only Stars, www.onlystars.dk, og lige nu er hun 5 uger. Jeg er så heldig at jeg kan besøge hende flere gange om ugen, da avleren er min veninde, og ikke bor så langt væk fra mig. Det er virkelig et privilege, og en kæmpe oplevelse, at følge sin kommende hvalp, fra den er få uger gammel, til den flytter hjemmefra.
Men et er at besøge hende ved avler, men noget helt andet er når hun flytter ind ved mig. Der er så mange ting man skal huske som hvalpeejer, og det er mange år siden jeg havde hvalp sidst. Jeg har været på det lokale bibliotek, og har lånt politikkens hvalpebog af Christina Ingerslev, så jeg ikke kommer til at glemme noget. Jeg underviser i at træne hvalpe, og rådgiver hvalpeejer, men det er alligevel noget andet at have sin egen hvalp.

Jeg glæder mig også over det at skulle have to hunde, det bliver fantastisk at se de to damer hygge sig, på en måde vi mennesker aldrig vil kunne erstatte.

Med venlig hilsen

Clara Kofod

tirsdag den 24. juli 2012

Så er sommeren kommet over os alle, og det er da bare for skønt. Men det er bare super varmt for min hund Aicha, og hun er nok ikke den eneste hund der har det meget varmt. Jeg løser varmeproblemet ved at gå tur med hende om morgenen, og så får hun lange turer om aftenen, når solen ikke står så højt.
Skal jeg aktivere hende om eftermiddagen, og det er for varmt til at træne eller være aktiv udendørs, så er det at lære tricks indenfor en rigtig god ide. Aktivitetsspil er også en rigtig god ide til hvordan Aicha får brugt en masse energi, men det er ikke hendes ynglingsbeskæftigelse, det er det at gnave i kødben.
Rigtig god sommer til jer alle, og pas på jeres hunde.

Med dejlige sommerhilsner Clara og Aicha

tirsdag den 24. april 2012

Farvel Ace, tak for alt


Det sidste farvel

Når man er ude og se på en 8 ugers hvalp, er det sidste man tænker på, at man på et eller andet tidspunkt skal sige farvel til den igen. Man får hvalpen hjem, og man begynder at lære dens personlighed at kende, og i sit stille indre, får man tanken om at lige præcis den hund man har inviteret ind i sit liv, er den eneste hund der kommer til at leve for evigt. Sådan havde jeg det med Ace, min elskede jack russel terrier, jeg måtte sige farvel til i en alt for tidlig alder.
Hun var min bedste ven, min træningsmakker, hende jeg kunne fortælle mine dybeste hemmeligheder til, og lige meget hvad så var hun altid glad og hun tilgav altid. Alt i alt så var hun min bedste ven, og vil altid have en stor plads i mit hjerte.

Ace blev kun fem år, og grunden til at hun ikke er her i dag, var ar hun i en alder af 2,5 år fik konstateret dårlig ryg og meget løse hofter, og det giver en del smerter for hunden. Ace havde i længere tid haft en aggressiv adfærd over for hunde og mennesker, og da vi fandt problemet til adfærden fik hun smertestillende, kiropraktisk behandling, genoptræning af muskler i bagkroppen og adfærdstræning. Selv om, at der skete en masse fremskridt, og hendes adfærd blev meget bedre, så sad den uønskede adfærd så dybt mentalt i hende, at der efter 2,5 år ikke var mere at gøre. Hendes adfærd havde udviklet sig så meget negativt at jeg en aften besluttede mig for at hun skulle have fred. Det var ikke en svær beslutning, men en hård beslutning, da der kom en dato på hvornår jeg skulle lege gud, og bestemme at hun ikke skulle leve mere.

Der gik otte dage fra min beslutning blev taget, til at jeg skulle sige farvel, og det var nogle meget hårde dage. Hver gang jeg så på hende tænkte jeg “ er det nu det rigtige jeg gør?, er der ikke et eller ander jeg kan gøre for hende så hun får det bedre?”
Jeg brugte de sidste dage til at sige ordentligt farvel til hende, og til at tænke på alle de skønne minder vi havde sammen.

Da jeg ringede til dyrlægen for at aftale en tid hvor jeg skulle sige farvel til Ace, snakkede vi også om hvorvidt jeg skulle have dyrlægen hjem til mig. Det tilbyder mange dyrlæger. Det skulle jeg lige tænke lidt over, da Ace ikke bryder sig om at der kommer fremmede ind i hendes hjem, så spørgsmålet var nu om det vil blive en mindre stressende oplevelse for hende?
Jeg snakkede også med en veninde der kunne fortælle mig at man kan få lavet nogle glasperler, hvori asken fra ens hund kan komme i, og så kan man sætte dem i et armbånd, halskæde eller øreringe. Jeg var ikke i tvivl om at sådan et armbånd ville jeg have, og det kunne laves igennem min dyrlæge, så jeg bare skulle vælge hvilken perle jeg vil have.
Det er ikke sikkert at det vil være en god ide for alle, at få et armbånd hvor man kan mindes  sin afdøde hund, men for mig var det være med til at huske alle de gode minder vi har sammen, og hun har alene været med til at starte min hundeverden.

Da den sidste dag min med elskede Ace kom, blev den brug på at gå lange ture. Vi gik en tur i skoven som hun elsker, hun fik hendes ynglingsmad til morgenmad, og hun fik lov til at sove i sengen.  30 min før jeg havde tid ved dyrlægen tog jeg og min kæreste på stranden med Ace, så hun kunne få en sidste tur i bølgen blå, som hun elskede.
Ved dyrlægen kom vi ind i et konsultationsrum hvor aflivningen skulle finde sted. Jeg holdte Ace i min arme, mens hun fik en sprøjte der fik hende til at sove. Jeg sad på en sofa  med Ace i mine arme, mens hun lå og så på min kæreste og faldt i søvn. Vi havde taget det lammeskindstæppe med, som Ace sov på hver aften. Det blev lagt på stålbordet, som Ace skulle ligge på, da hun fik den sprøjte der fik hendes hjerte til at gå i stå. Jeg brød mig ikke om tanken, at hun skulle ligge på et koldt stålbord, når hun trak vejret for sidste gang. Da Ace ikke trak vejret mere, blev der tændt nogle stearinlys, og min kæreste og jeg fik lov til at være alene sammen med hende, så vi kunne sige et sidste farvel

Da vi havde sagt farvel til Ace, blev hun lagt i en lille kiste, sammen med hendes lammeskind, så hun vil komme til at ligge behageligt hele rejsen. Jeg syntes at det var en meget fin aflivning af Ace, og jeg var glad for min beslutning om at jeg kom til dyrlægen, så  Ace blev så lidt stresset som muligt, og det var mig der tog beslutningen om hvornår jeg gik fra hende.

Efter ca. en uge, modtog jeg et opkald fra dyrlægen, om at mit armbånd var kommet. Jeg tog ned og hentede det, og til min store glæde havde de også lavet en urne, det var umalet, så den er nedbrydelig på 10 år. Jeg havde ikke bestilt en urne, men jeg havde spurgt om det var muligt at få noget aske, så jeg kunne sprede det ud i havet, da Ace elskede vand. Så jeg blev lidt overrasket da jeg modtog en hel urne.
Jeg bærer armbåndet hver dag, og bliver glad hver gang jeg ser på det, og føler at jeg kan mærke Ace´s sjæl følger mig. Urnen står lige nu på et skab i min stue, men til sommer vil min kæreste og jeg grave den med på en strand hvor Ace elskede at være.

Det at sige farvel til en hund, tror jeg er meget forskelligt fra person til person, og for mig været en meget hård processes. Så jeg er meget glad for at jeg har været med hele vejen, og at det har været mig der har bestemt i hvilket tempo det skulle gå. Jeg har været i sorg, over at miste hende men jeg er kommet igennem ved at mindes alt det gode.

Farvel Ace min elskede hund og bedste ven, du vil altid være husket.





 


søndag den 26. februar 2012

Så kommer solen frem

Ihh hvor er det bare lækkert at solen er begyndt at titte frem. I morges var jeg lige ude med Ace på en lille morgentur, hvor jeg virkelig fik solen at mærke. Jeg havde som vanligt, alt for lidt tøj på, clocks uden sokker, og tynde natbukser (Det er selvfølgelig ikke en rigtig morgentur, men bare lige så jeg kan nå at spise morgenmad, og Ace ikke kan krydse ben imens, før hun får en rigtig morgentur). På vej over en græsplæne så fanger solen mig, og gud hvor var det bare skønt. Jeg kunne stå der i timevis, og bare blive varm af solen. Nu må solen bare gerne blive, for jeg vil have sommer.
Håber i alle får n rigtig god søndag, og nyder det gode vejret, evt. med med en rigtig lang og god gåtur sammen med hunden.

torsdag den 12. januar 2012

Brevkasse

Så er det blevet Januar og hverdagen er vendt tilbage igen. Jeg er blevet blevet færdig med min uddannelse som adfærdsrådgive d. 10 December, så nu er jeg på egne ben i den store hundeverden, og det er bare skønt. Jeg er lige nu i fuld gang med at planlægge mine kommende træningshold, og jeg glæder mig til at dagene blive længere, så jeg kan undervise i flere timer af døgnet.

Jeg har startet et samarbejde op med Kira Eggers, hvor jeg skriver i hendes hundebrevkasse. Så hvis du har et spørgsmål omkring din hund, så kan du skrive det til mig, så og så kommer det på Kiras hjemmeside.  Gå end på http://dkira.com/category/hundebrevkassen/ så kan du se alle spørgsmål og svar.

Med venlig hilse og potedask

Clara