...ja hvis man er en hund. I hele december måned har der kunne høres fyrværkeri, og det tager til i den kommende uges tid. (selv om at det ikke er lovligt, at affyre det så tidligt på året) Der er rigtig mange hunde der er bange for lyden af fyrværkeri, og det er rigtig synd for dem. Det der er ved hunde og fyrværkeri er, at det kan gøre fysisk ondt i ørene på dem, og det medfører en stor ubehag. Hvis man har en hund der er bange for fyrværkeri, så er det ikke så meget at gøre, end at give den noget beroligende og afskærme dem for de høje lyde.
Billedet er fra nettet
Til min egen hund Ace bruger jeg Zylkene, der er spaltede mælkeproteiner, og har en naturlig beroligende effekt, lige som at hvalpe bliver rolige når de dier ved tæven. Udover Zylkenen får Ace, fire dråber Bach Rescue Remedy, fire gange om dagen. Rescue Remedy er blomster ekstrakter af Soløje, Balsamin, Klematis, Fuglemælk og Kirsebærblomst. Det har også en naturlig beroligende virkning, og det virker rigtig godt sammen med Zylkene. Når Ace får disse to naturpræparter, så klarer hun sig bedre igennem denne hektiske juletid og nytårstid, og så længe det ikke er psykofarmaka hun får, så er hun helt frisk, og jeg har en god samvittighed når hun spiser det.
At vende en hund til, at høje lyde og fyrværkeri ikke er farligt er noget der tager lang tid, og den træning skal begynde allerede i januar måned, hvis man vil have det bedste resultat. Det er en træning der skal tages i små etaper, for ikke at hunden bliver mere bange for lyde, end den er i forvejen. Ace var rigtig godt på vej, men sidste år blev der kastet et heksehyl efter os på en gåtur, og så var det mange skridt tilbage i træningen. Udover at Ace får naturlig beroligende i hele december, så har jeg også altid en tennisbold med, når jeg er ude og gå tur med hende. Tennisbolden bruger jeg på den måde, at jeg kaster den ned i jorden, lige så snart jeg hører noget fyrværkeri. På den måde så kommer Ace hurtigt ud af det stadig hvor hun er bange, til et stadie hvor hun synes det er fedt at lege med tennisbold. Det er en strategi jeg fandt på sidste år, og det er absolut en strategi jeg vil fortsætte med, selv om Ace skulle blive helt okay med fyrværkeri. Det er altid godt at have et safetysignal til ens hund, hvis den skulle blive meget bange på en gåtur.
Better safe then sorry
De bedste jule og nytårshilsner
Clara og Ace

Ingen kommentarer:
Send en kommentar